•  Spiseforstyrrelser

Spiseforstyrrelser er et kropsligt udtryk for indre mistrivsel eller kaos. Spiseforstyrrelser starter ofte som et forsøg på at løse det indre kaos eller mistrivselsproblemer. For andre bliver spiseforstyrrelsen et sprog eller udtryk for den indre konflikt og mistrivsel. Men efterhånden som spiseforstyrrelsen udvikler sig tager den over og bliver til en tyran, som giver alvorlige og til tider livstruende problemer. Spiseforstyrrelsen kan vise sig som:

Anoreksi

Anoreksi viser sig gennem ekstrem diæt og ofte overmotionering. I begyndelsen lover anoreksien kontrol og lindring, men anoreksien bliver hurtigt til en stor tyran og udvikler sig ofte til en farligt underernæring og dermed en livstruende tilstand.

Bulimi

Bulimi viser sig ved vekslen mellem sult og så ædeflip, som ender i opkastning. Også Bulimi et et udtryk for mistrivesel og indre følelseskaos - ogfe med mange skamfyldte og ambivalente (modsatrettede) følelser.

BED - Binge eating disorder

BED vise sig ved overspisning og ædeflip.
Mad er for mange en måde, hvorpå vi i begyndelsen kan give os selv trøst og omsorg. Efterhånden som overspisninger fortsætter, bliver den kilde til skam og mistrivsel.
Andre har brug for at overspise for at pakke sig selv ind i fedt, fordi de har været udsat for svigt og evt. seksuelle overgreb.

Terapi

I det terapeutiske arbejde med spiseforstyrrelsen vil vi arbejde med at finde årsagerne til spiseforstyrrelse og med at lindre den indre smerte. Desuden vil vi arbejde frem mod bedre strategier og sprog omkrig behov for omsorg og beskyttelse og frem mod personlig frihed og livskvalitet.
I tillæg til samtale og kropsøvelser er hypnose en god mulighed.

I arbejdet med spiseforstyrrelser og især anoreksi er det ofte helt nødvendigt at samarbejde med læge og diætist i tillæg til psykologbehandlingen.

Samarbejdspartner

Jeg samarbejder med fysioterapeut Lisbeth Vium, som arbejder i samme hus.
Det er frivilligt om man også vi gå til fysioterapeut. I arbejdet med spiseforstyrrelser er det en stor fordel og at samarbejde med fysioterapeut, som kan hjælpe med bedre kropskontakt.